Dommerjuryen:
Fotolærer Jens Kostrup og Museumsinspektør Benjamin Asmussen,  Museet for Søfart:

68 fotografer indsendte i løbet af 2012 i alt 500 billeder ind til Handelsflådens
Velfærdsråds årligt tilbagevendende fotokonkurrence for nuværende og tidligere
søfarende.

Som altid var der et stort udvalg af smukke og spændende billeder af det maritime liv til søs og på land. Der var dog desværre mange billeder, hvor fotografen faldt for fristelsen til at tage alt for meget med i motivet. De klare og enkle billeder var der ikke mange. Det er vanskeligt for beskueren at forstå billedets historie, hvis der foregår alt for meget samtidig. De bedste af billederne opfyldte dog fint disse krav, og som dommere synes vi at standarden fuldt ud lever op til de forrige år.

004) Bådøvelse 4 maj 2011  (7)

1. præmie: Torm Marie
Torben Knast, Torm Vita
fotoudstyr for 1500 kroner

 

 


Vinderbilledet var let at finde. Det smukt og klassisk komponerede billede inviterer beskueren indenfor og lader øjet gå på opdagelse i skibets mange detaljer. Skibet bærer præg af hverdagen, af at være i brug, og samtidig trækker linjerne øjet ind i den tågede baggrund. Redningsbåden antyder en fortælling om skibets rutiner. Endelig var vi meget glade for den flotte dybdeskarphed og de klare farver, der gør billedet til en sikker vinder.

2 Torben Nielsen

2. præmie: Havvindmøller 
Torben Nielsen, Bayard 4
fotoudstyr for 1000 kroner

 

 

 

 

 


Det stramt komponerede billede med én central vindmølle, der gentages flere steder i motivet, giver fotografiet en ro. Det lille fartøj antyder en historie, som beskueren inviteres til at digte med om. Dette greb er centralt for at gøre et billede interessant og vække nysgerrighed.

3 Thorbjorn Gude Weber

3. præmie: Vask eller linjedåb?
Thorbjørn Gude Weber, Torm Mary

fotobøger for 500 kr.

 

 

 

 

 

Mennesker på fotografierne i konkurrencen er næsten alle i blåt eller orange tøj. Det er derfor forfriskende med en person uden tøj på, endda i sort-hvid. Billedet af den unge mands udstråler vitalitet og glæde. Fotografen har ikke været bange for behandle billedet efter optagelsen for at øge dets fortællekraft.

4 Niels Moldrup

4. præmie: Opmærksomhed fra broen
Niels Moldrup, Olivia Mærsk
fotobøger for 500 kr.

 

 

 

I dette billede har fotografen tonet farverne næsten helt bort, og det giver billedet en ro på trods af det dramatiske hav, land og himmel. Udsynet fra broen er en klassisk genre i konkurrencen, men sjældent har vi set det udført så smukt og samtidig ildevarslende.

5 Henrik Kvist

5. præmie: Flydedok på slæb
Henrik Kvist, Svitzer
fotobøger for 500 kr.

  
 
 

 

En solbeskinnet eventyrborg på vej gennem vandet er den første tanke, man får ved dette smukke billede. Symmetrien og mennesketomheden forstærker følelsen af, at vi er i helt anden verden.

6 Specialpris John Fabricius Toft

Specialprisen 2012 - Jul i pigtråden
John Fabricius Toft, Laust Mærsk 

fotobøger for 500 kr.



 

 

 


Adskillige af de indsendte billeder havde pigtråd og beskyttelse af skibe som tema. Derfor besluttede vi at vælge det bedste, som viser en anden slags julehygge midt i piratbeskyttelsen. Den ringe dybdeskarphed fokuserer på det vigtige i motivet og kontrasten mellem nissehue og glimmer på den ene side og den skarpe pigtråd og det store hav på den anden side.