Dommerjuryen:
Fotograf Laura Christensen og Museumsinspektør Benjamin Asmussen, Museet for Søfart:

Handelsflådens Velfærdsråds årligt tilbagevendende fotokonkurrence havde i 2013 deltagelse af  47 fotografer, der i alt indsendte 300 billeder. Museet for Søfart i Helsingør lagde lokaler til bedømmelsen af billederne. Dommerjuryen vurderede de indkomne billeder på følgende måde:

"Årets høst af billeder kom som altid vidt omkring. I bedømmelse lagde vi vægt på at præmiere forskellige typer motiver, herunder menneske, skib og natur. Smukke solnedgange, som ellers altid er et hyppigt motiv, var der ganske få af i år. Netop solnedgange er svære at gøre interessant og den skønhed, som opleves i øjeblikket, er vanskelig at få formidlet til beskueren."

4

1. præmie: Pearl Seaways. Renovering af pool.
Stefan Olsson Wandel, Pearl Seaways
fotoudstyr for 1500 kroner

 

 


Ved vinderbilledet blev vi straks tiltrukket af den klare farveholdning og den nærmest umenneskelige historie, som antydes. Det forstærkes af det bortvendte ansigt, det kolde lys og den mørke indramning. Billedet er enkelt og rummer kun detaljer, der bidrager til den menneskefjendske stemning.

P2281009

2. præmie: Vintermorgen i den russiske havn Novorussiysk
Martin Jensen, Jens Mærsk
fotoudstyr for 1000 kroner

 

 

Også dette billede fangede hurtigt øjet med sit klassiske mærke landskab, der bringer mindelser om Californiens oliekilder i 1800-tallet eller et postapokalyptisk landskab. Den store konstrast skaber en dyster og rå steming, og selv naturen i baggrunden virker trøstesløs.

IMG 6273 1

3. præmie: Georg Stage elever
Stine Tanderup Pedersen, Georg Stage 
fotobøger for 500 kr.

 

 

Midt i al tristheden lyser dette livsglade billede op. Ansigtsudtrykkene, det varme lys og billedets blødhed fører tankerne hen på ungdom og en ny og uudforsket verden, der selvsikkert tages i besiddelse. Motivvalget er klassisk og kunne ligeså vel være taget for hundrede år siden.

AZ3A0818

4. præmie: Offshore i Brazilien
Bjørn Poulsen, Mærsk Boulder
fotobøger for 500 kr.

 

 

Det smukke lys inviterer indenfor i dette spændende billede, som vi ikke helt kan fange, men som fænger. Den rå verden bliver blødet op af de gyldne farver og som beskuer kommer man frydefyldt i tvivl om hvad der er skib og hvad der er hav.

Tre på stribe

5. præmie: Tre-på-stribe
Christian Rørbæk, Ebba Mærsk
fotobøger for 500 kr.

  
 
 

Den grafiske himmel antyder, at vi befinder os udenfor den almindelige verden. Containerkranerne er himlens tag og rækken af skibe flyder sammen til én fortælling. Kranføreren har delt sit hverdagsperspektiv med os, og vi får et indblik i vinkler, vi ellers aldrig ser.

7

Specialpris I 2013 - bedste wirebillede:
Stefan Olsson Wandel, Pearl Seaways
fotobøger for 500 kr.

 

 

I årets udvalg af indsendte billeder var wirer fra skibe et hyppigt motiv. Derfor valgte vi dette billede som det bedste i minigenren wire-billede. Den store klods af et skib ligger bombastisk i landskabet og de mange wirer fører øjet af sted og stiller spørgsmålet om hvor de mon fører hen.

nice relax Nigerian waters

Specialpris II 2013 - bedste piratbekæmper:
Pieter Ottosen, BB Vlieland

fotobøger for 500 kr.



 

I dette billede er det historien, der fænger. Man hører om den vestlige verdens store indsats mod globalt pirateri, men virkeligheden i netop dette øjeblik afslører en stormavet, gråskægget herre med skæv hjelm og antik maskinpistol som de dyrebare lasters forkæmper.