Fotokonkurrence for søfarende 2018

28 fotografer deltog med 184 billeder i årets danske fotokonkurrence.

Onsdag d. 16. januar blev årets danske fotokonkurrence afgjort. Konkurrencen blev afholdt i SEA HEALTH & WELFAREs hus i Rødovre, og inden dommerne ankom var årets billeder blevet lagt frem på et langt bord, så de præsenterede sig bedst muligt. Da dommerne ankom, gik de straks en runde, og hurtigt fandt de frem til en gruppe billeder, der gik videre og kæmpede om årets topplaceringer. Årets dommertrio var i år fotolærer Jens Kostrup, fotograf og grafiker Olle Thorup og maskinmeseter Anton Anton Bastholm Truelsen, og de sagde om billederne:

"Vi har modtaget 184 billeder fra 28 fotografer. Der var mange dejlige billeder, som vi har vurderet efter bedste evne. Vi har taget hensyn til den grafiske udformning, men samtidig har vi ønsket at finde billeder, der også fortæller en historie."

Der er præmier til 1. til 5. pladsen. 1. præmien er et gavekort på 5.000 kr. sponsoreret af Den Danske Maritime Fond, 2. præmien er et gavekort 1.000 kr., og til 3.-5. pladsen er der et gavekort på 500 kr.

Den danske maritime fond
Fotokonkurrence 2018: 1. plads Claus Jakobsen

Titel: Fast

Vinder af den danske fotokonkurrence 2018: 
Skibsassistent Claus Jacobsen, SVITZER MADEIRA
Gavekort på 5.000 kr., sponsoreret af Den Danske Maritime Fond

Fotografens tekst: Manden på billedet gør tegn til SVITZER MADEIRA at slæbetrossen er gjort fast.
Dommerne siger: Det er et frækt billede, med skæve linjer. Klare farver, som man ikke umiddelbart forbinder med søfart. Godt set og fanget i øjeblikket af fotografen. Fotografen havde ikke vedlagt en titel til billedet, så det er dommerne, der har valgt titlen.

Fotokonkurrence 2018: 2. plads Jan P. Richardt

Titel: Spot on

2. plads:

Kaptajn Jan P. Richardt, NORDKAP
Gavekort på 1.000 kr.

Dommerne siger: Vi faldt for billedet, der viser traditionelt navigationsudstyr i den moderne handelsflåde. Der er brillant lys i billedet og gode kontraster. Billedet er meget dynamisk. Titlen er spot on.

Fotokonkurrence 2018: 4. plads Frederik Oxenvad

Titel: Ophugningsplads, Mindelo, São Vicente (Kap Verde)

3. plads: 
Overstyrmand Frederik Oxenvad, HEIMDAL R
Gavekort på 500 kr. 

Dommerne siger: Et spændende og dramatisk billede, der viser at skønhed forgår, og giver stof til eftertanke. Billedet leder tankerne hen på livet og døden og virkeligheden. Der er tale om et skib, der er kommet til sin endestation på en ø i Atlanterhavet..

Fotokonkurrence 2018: 5. plads Bjørn Poulsen

Titel: Fiskeskib, Takoradi, Ghana

4. plads 
Overstyrmand Bjørn Poulsen, GH COLUMBIA
Gavekort på 500 kr. 

Dommerne kaldte billedet: ”Og han har selv syet sejlet”. En sømand må ikke være rådvild…
I vores øjne er det eksotisk, men for fiskeren i billedet er det dagligdag og natur, og man tager udgangspunkt i den daglige virkelighed – det er den historie, billedet fortæller.

Fotokonkurrence 2018: Særlig omtale Gert Bjerre

Titel (dommernes titel): Phone Home

5. plads 
Lods Gert Bjerre
Gavekort på 500 kr. 

Dommerne siger: Billedet viser en af de store glæder, man kan være heldig at få, når man efter måneder til søs får kontakt til familien derhjemme. Der skal ikke kimses af Facetime! Billedet er først og fremmest valgt, fordi det fortæller en god historie.

Fotokonkurrence 2018: Særlig omtale Bjørn Poulsen

Særlig omtale 2018 
Dommernes titel: Og sikkerheden er i top 
Foto: Overstyrmand Bjørn Poulsen, GH COLUMBIA

- sådan kaldte dommerne billedet. Billedet er valgt på grund af det absurde i motivet med redningsvesten i som opmærksomhedssignal. Det er et billede, der kalder på samtalen, man forundres og fantasien sættes i gang. Samtidig har en billedet meget høj teknisk kvalitet

Fotokonkurrence 2018: Særlig omtale Jan P. Richardt

Særlig omtale 2018 
Titel: Early Snow 
Foto: Kaptajn Jan P. Richardt, NORDKAP

Søfolk ombord på skibe er ikke et særsyn, men vi har aldrig set en snemand før, og derfor synes vi at billedet er sjovt. Snemandsbyggeren har været kreativ, og har brugt de forhåndenværende midler til frembringelsen af den fine snemand. Gode farver.