Bowthrusters FC vinder mesterskabet

Forårets mesterskab i maritim skolefodbold blev afviklet d. 13. maj på de dejlige baner på Tåsinge.

6 hold var tilmeldt forårets turnering:
Team Feffe (SIMAC 1)
Flådens Friske Fyre (SIMAC 2)
Det Teoretiske Luftforbrug (SIMAC 3)
Bowthrusters FC (SIMAC 4)
Marstal HF Søfart
Svendborg Søfartsskole

Der blev spillet alle mod alle og ingen tvivl om, at der blev kæmpet for, at fravriste Marstal HF Søfart titlen som forsvarende mester. Det stod dog også hurtigt klart, at der skulle findes en ny vinder af turneringen.

Efter en stribe meget tætte og intense kampe var man klar til de to semifinaler. Her stod Team Feffe overfor Det Teoretiske Luftforbrug. Det blev en meget tæt kamp der efter forlængelse og uden scoringer gik til straffespark. Her trak Det Teoretiske Luftforbrug det længste strå og vandt 3-2 og var dermed klar til finalen.

I den anden semifinale mødtes Bowthrusters FC og Svendborg Søfartsskole. Efter en heroisk fight af søfartsskolen måtte de dog se sig besejret med 2-0.

Kampen om 3-4 pladsen og den flotte tredje præmie stod altså mellem Team Feffe og Svendborg Søfartsskole. Her var kræfterne sluppet op for søfartsskolen der måtte se sig besejret med 4-0.

Finalen mellem Det Teoretiske Luftforbrug og Bowthrusters FC blev lige så tæt og spændende som forventet. Men i den sidste ende viste det sig, at det mål som Bowthrusters FC scorede tidligt i kampen var nok til, at vinde forårets turnering og trofæ.

Stævnet blev ledet kompetent af to dygtige dommere fra dommerunionen på Fyn og alt forløb i en fin stemning og uden alvorlige skader.

Efterårsstævnet bliver afholdt til september og vi ser frem til flere intense kampe.
De glade vindere: Bowthrusters FC straks efter sejren
Indledende kampe:


Team Feffe    Flådens Friske Fyre 2-0
Team Feffe    Marstal HF Søfart 1-0
Flådens Friske Fyre    Marstal HF Søfart 0-0
Team Feffe    Det Teoretiske Luftforbrug  1-1
Marstal HF Søfart     Svendborg Søfartsskole  1-0
Flådens Friske Fyre    Svendborg Søfartsskole 0-1
Bowthrusters FC    Marstal HF Søfart  1-0
Team Feffe     Svendborg Søfartsskole 0-0
Det Teoretiske Luftforbrug     Bowthrusters FC 0-0
Det Teoretiske Luftforbrug    Svendborg Søfartsskole  0-0
Bowthrusters FC    Svendborg Søfartsskole  2-0
Flådens Friske Fyre     Bowthrusters FC 0-1
Team Feffe     Bowthrusters FC 1-1
Det Teoretiske Luftforbrug    Marstal HF Søfart 1-0
Flådens Friske Fyre     Det Teoretiske Luftforbrug  0-0
     

   



Stillingen:


1. Bowthrusters FC (SIMAC 4) 5-1  8
2. Team Feffe (SIMAC 1) 5-2 7
3. Det Teoretiske Luftlag (SIMAC 3) 2-1 6
4. Svendborg Søfartsskole   1-3 4
5. Marstal HF Søfart 1-3 3
6. Flådens Friske Fyre (SIMAC 2) 0-4 2



Semifinaler


Team Feffe (Simac 1) - Det Teoretiske Luftforbrug (Simac 3) 2-3 efter forlænget spilletid og straffespark

Bowthrusters FC (Simac 4) - Svendborg Søfartsskole 2-0


Kampen om 3.-4. pladsen


Team Feffe (Simac 1) - Svendborg Søfartsskole 4-0

Finale


Det Teoretiske Luftforbrug (Simac 3) - Bowthrusters FC (Simac 4) 0-1