Nordisk Fotokonkurrence 2013

Fredag den 31. januar 2014 samledes repræsentanter fra de nordiske landes velfærdsorganisationer på Johannisborg Seamen’s Club i Norrköping. Med til mødet havde hver repræsentant 15 billeder fra de nationale fotokonkurrencer. Til at vælge vinderne fik de hjælp af en jury bestående af Johanna Haverlind, udstillingschef på Arbetets museum og Fredrik Schlyter, freelancefotograf.

Johanna Haverlind er udstillingschef på Arbetets museum i Norrköbing og har en fortid som udstillingsproducer på bl.a. Statens maritima museer og Sjöhistoriska museet.

Fredrik Schlyter har været fotograf i 15 år, og er derudover bjergbestiger. Hans eventyrlyst gør at han er vant til at fotografere i ekstreme miljøer, og han kan derfor bedømme billederne ud fra sine erfaringer.

Juryens ord om udvælgelsesprocessen:
Det har været en usædvanlig og sjov opgave. Vi begyndte med at sortere den del af billederne fra, som vi mente, ikke stod sig i konkurrencen. Efterfølgende delte vi billederne op i temaer, og forsøgte at finde et bredt udvalg. Nogle af temaerne var: portræt, dokumentar og miljø. Det var ikke enkelt. Det hele blev endnu sværere, da vi havde skåret feltet ned til ca. 10 billeder, og disse så skulle rangordnes. Men vi er tilfredse med det vinderfelt, vi er kommet frem til.

1 David Már Sigurdsson – Island

1. David Már Sigurdsson – Island – Matros på trålaren Klakkur
”Højere op”
Et billede af meget høj teknisk kvalitet. Fotografen har fanget både lyset og personen i sit billede. Et uopstillet billede som giver et ærligt indtryk.

Fotoudstyr for 5000 Dkr. sponsoreret af Den Danske Maritime Fond

2 Hlynur Agustsson – Island

2. Hlynur Agustsson – Island – Matros på Kristbjorg VE Stormvjer
Et godt fanget actionbillede som er taget på et sted, hvor mange ville vælge ikke at tage deres kamera frem – uvejrsbilleder ses ikke ofte. Her føles det som om man, som betragter, er med om bord.

Fotoudstyr for 5000 Nkr. sponsoreret af Sjøfartsdirektoratet

3 Stefan Wande l  DK

3. Stefan Olsson Wandel – Danmark – Pearl Seaways
Et surrealistisk billede af høj teknisk kvalitet. Et rent billede som fanger lyset og enkeltheden, midt i det beskidte arbejde.

Fotoudstyr for 5000 Skr. Sponsoreret af Sjöfartstidningen

4 Gudmundur Valdimarsson   Island

4. Gudmundur St. Valdimarsson – Island – Bådsman på Kystvagten Tyr
”Dødelig alvor”
En teknisk godt dokumenteret hændelse, som vækker mange tanker. Billedet skaber nysgerrighed hos betragteren og en undren, over hvad der sker. Det bliver æstetisk med fint lys og silhuetter.

Fotoudstyr for 400  sponsoreret af Rederiet Eimskip

5 Tim Ruttledge – Sverige

5. Tim Ruttledge – Sverige – Kaptajn på Fure West
”Cranes still life”
Et fint billede som i al sin enkelthed fanger detaljer, linjer og former. Vi lagde straks mærke til det. En højere billedteknisk kvalitet havde gjort, at det var kommet endnu højere op på listen.

Fotoudstyr for 300  sponsoreret af Finnlines

Specialpris I   Magnus Henrysson   Sverige

Specialpris 1
Magnus Henrysson – Sverige - Matros på M/S Peter Pan

”Boarding-øvelse”
Juryens motivering: Billedet er fanget i et dramatisk øjeblik af en teknisk dygtig fotograf.

Specialpris II   Torkil Hansen   Norge

Specialpris 2
Torkil Hansen – Norge – Protector 07
Juryens motivering: Et naturskønt billede af høj kvalitet.

Specialpris III   Martin Jensen   DK

Specialpris 3
Martin Jensen – Danmark – Jens Mærsk
Juryens motivering: Dramatisk miljøbillede som skaber noget fint ud af alt det uskønne.

Specialpris IV   Atle Sachs – Norge

Specialpris 4
Atle Sachs – Norge – Skandi Commander
Juryens motivering: Godt komponeret og fanget øjebliksbillede.