Nordisk Fotokonkurrence 2015

Danmark fik en flot 3. og 4. plads i den nordiske fotokonkurrence for søfarende, og desuden var der hædrende omtale til et af de deltagende billeder - Sverige løb af med sejren.

Fredag d. 12. februar samledes repræsentanter fra de nordiske landes velfærdsorganisationer for at afgøre den nordiske fotokonkurrence for søfarende 2015. Hvert af de nordiske lande, Island, Norge, Sverige, Finland og Danmark stillede op med 15 billeder hver, som dommerne skulle vælge imellem.

Konkurrencens rammer kunne ikke bliver mere maritime, da den belv afholdt på M/S Museet for Søfart, hvor billederne blev lagt frem i museets blå rum, med lyset strømmede ind gennem de store vinduer ud til dokken. Dommerne var i år Søren Lund Hviid, journalist og fotograf på bladet Søfart og fotojournalist, Anders Skjoldjensen fra Politiken.

Dommerne fortalte om udvælgelsesprocessen, at de startede med at gå en runde, hvor alle fotos blev betragtet. Herefter valgte de i fællesskab, under snak og diskussion, en bruttostak på ca. 15 fotos, som de kiggede nærmere på og rangordnede.
At udvælge vinderbillederne var en svær opgave, men dommerne var ikke i tvivl. Om det svenske vinderbillede sagde de, at det nok er et kontroversielt billede, de har valgt, men at de var helt enige om billedet, som både er velkomponeret og spændende.

Det gik godt for de deltagende fotos fra Danmark.Finn Hansens foto af flygtninge om bord Robert Mærsk blev nr. 3 og Patrick Sommers foto af Esvagt Froude, taget fra toppen af en af turbinerne på Baltic II, fik en 4. plads. Derudover var der hædrende omtale til Remigiusz Piotrowskis foto af lodserne i San Pedro. Til lykke.

På youtube.com ligger en lille video som giver et indtryk af dagen og konkurrencen, se den her.

Fotograf: Rikard Lavitskij, Sverige

1. Rikard Lavitskij - Sverige - Maskinist, Star Cruises
"Rast i Thailand"

Juryens motivering: Hvem er de? Er det flygtninge, er det terminalarbejdere et sted i Den tredje Verden – eller er det besætningen, som holder siesta? Dette velkombinerede foto sætter mange tanker i gang hos beskueren, og man kan blive ved med at gå på opdagelse i billedet. Et billede, der er taget fra et sted, et skib i en terminal, hvor de færreste har adgang!

Fotoudstyr for 5.000 Dkr. sponsoreret af Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart

Fotograf: Geir Magne Skjølsvik, Norge

2. Geir Magne Skjølsvik - Norge - Kaptajn, LNG Ondo
" Razor wire er rigget langs rekka mot tyveri - Visakhapatnam i India"

Juryens motivering: Her møder den moderne søfart og vore dages søfolk en realitet, som ellers i manges bevidsthed var noget, der hørte drengelitteraturen og Hollywood til. Et interessant billede med tre elementer. Umiddelbart er det dog kun Natotråden i forgrunden, der peger i retning af pirater. For hvem er de mennesker i bådene i midten af billedet. Hvad det hele handler om, er symboliseret i handelsskibet i baggrunden.

Præmie: Fotoudstyr for 5.000 norske kroner. sponsoreret af Sjøfartsdirektoratet

Fotoudstyr for 5.000 Nkr. sponsoreret af Sjøfartsdirektoratet 

Fotograf: Finn Hansen, Danmark

3. Finn Hansen - Danmark - Kaptajn, Robert Mærsk
"Bjærgning af flygtninge nord for Libyen"

Juryens motivering: Her kommer maskinmesteren, navigatøren, skibsassistenten, eller hvem det nu er, der er bag kameraet, helt tæt på. Han eller hun overskrider helt sikket en personlig grænse for at tage det uhyre aktuelle vidnesbyrd om, hvad det professionelle liv til søs i dag også byder på.

Fotoudstyr for 5.000 Sek. sponsoreret af Sjöfartstidningen

Fotograf: Patrick Sommer, Danmark

4. Patrick Sommer - Danmark - Esvagt Froude
"Et kig ned på fremtidens vidundere taget fra toppen af en turbine på Baltic II offshore vindmøllepark"

Juryens motivering: Et nyt perspektiv, som også er meget velkombineret, af det nye sort i dansk søfart. Offshore vind gennemgår i disse år den samme rivende udvikling som offshore olie og gas gjorde i 1970’erne og 1980’erne, men nu er Danmark med helt i front, og vind bliver en stadig større del af det maritime arbejdsmarked.

Fotoudstyr for 450  sponsoreret af HB Grandi

Fotograf: Jörgen Språng, Sverige

5. Jörgen Språng - Sverige - Kockstuert m/t Bit Okland
"Lennart"

Juryens motivering: Her kommer vi helt tæt på, ja faktisk så tæt på, at fotografen nærmest står oven i det, som manden på billedet arbejder med. Det er en vigtig egenskab som fotograf at turde gå helt tæt på. Derudover er det en god situation, og der er fanget et udtryk, der både viser dedikation og koncentration. 

Fotoudstyr for 300 € sponsoreret af Finnlines

Fotograf: Remigusz Piotrowski, Danmark

Hædrende omtale 1
Remigiusz Piotrowski – Danmark – Overstyrmand Tasing Swan

 

Humoren er heldigvis også til stede i dagligdagen til søs. I hvert fald hos fotografen – og måske også hos lodsen, men billedet efterlader faktisk lidt tvivl om det, hvilket gør det interessant.

Fotograf: Jörgen Språng, Sverige

Hædrende omtale 2
Jörgen Språng, Kockstuert m/t Bit Okland - Sverige
"Charlie"

Reportage fra dagligdagen om bord lavet af de mennesker, der rent faktisk er derude. Og som her har taget et kamera med ned i maskinrummet, hvor der er trangt, mørkt og beskidt. Forhold, der er utroligt svære at fotografere under. Han er i øjenkontakt med kollegaen og har fanget ham i et vellykket og teknisk svært billede.

Fotograf: Tim Ruttledge, Sverige

Hædrende omtale 3
Tim Ruttledge, Master Fure West - Sverige
"Tank man"

Hvordan skal billedet vende, er det arkitektur, er det en katedral? Sagen er, at det er et lastrum. Men for mange landkrabber sætter det virkelig tankerne i gang. Men det er også beviset på, at det æstetiske kan opstå helt uventede steder.