test image 1
test image 2
test image 3

Dansk TV 

TV-betjening af søfarende omfatter dansk producerede programmer, og er normalt udsendt indenfor de sidste 2 uger inden udsendelse til skibene.
Se vores TV-programmer her 

Tilmelding

Ønsker skibet at tilmelde sig ordningen, sker dette gennem rederiet og samtidig indbetales leje til årets udløb kr. 125,- pr. måned til Handelsflådens Velfærdsråd. Derudover dækker rederierne et forventet budgetteret samlet underskud på ordningen, som pt udgør kr. 1750 om året pr. skib. Såfremt at skibet melder sig ud, vil det få "medlemsbidraget" refunderet fra først komne kvartal. Ligeledes vil rederiet få sit tilskud tilbagebetalt. Tilmeld dig TV her

Forsendelse

Programmerne fra Danmarks Radio udsendes på to DVD-skiver, hver 14. dag - i alt 96 timer årligt. Velfærdsrådet dækker forsendelsen til rederiet, som så må påtage sig evt. udgifter til forsendelse til sine tilmeldte skibe.

Uddybende radio

Handelsflådens Velfærdsråd og DR udsender hver 14. dag uddybende radioprogrammer på en Cd og giver dermed den søfarende mulighed for "at være klædt ordentlig på" i den hjemlige samfundsdebat inden afmønstring.

Tilmeld dig radio her

Mp3-filer på Cd-rom

Hver 14. dag kan danske skibe gratis modtage et udvalg af DR`s bedste radio-udsendelser, som udsendes i takt med TV-kassetterne fra DR, som mp3-filer på én Cd. Cd'en indeholder mellem 20 til 25 timers radio med blandt andet montager, dokumentarudsendelser og debat- og samtaleprogrammer som "Ugen på spidsen", "Politisk debat", "Klubværelset ", "Mads og Monopolet" og meget meget mere. Ordningen er financieret af DR og koster ikke skibene noget.

En forudsætning for at kunne afspille programmerne er, at man om bord er i besiddelse af udstyr til afspilning af mp3-filer eksempelvis PC´er med lydkort, Dvd-afspiller eller musikanlæg hvor det er angivet, at mp3-filer kan afvikles.